29.marts-27.maj 2006
Vi tager lige dagbogen på dansk denne gang, ellers er jeg bange for,
at jeg aldrig får skrevet noget. Der er gået meget lang tid siden
sidst; jeg er ikke god til at opdatere mine erindringer, og derfor er dagbogen
denne gang opdelt i kapitler, der gerne skulle give en fornemmelse af, hvad der
er sket her i Edinburgh de sidste måneder.
Opgaverne
Så fik jeg skrevet og afleveret og modtaget de to sidste essays på
masteruddannelsen. Nu er der "bare" den store hovedopgave tilbage. I
nærmeste fremtid bliver den ene essay, det såkaldte option essay lagt
ud på hjemmesiden. Her har jeg sammenlignet de to film "En lille film
om kunsten at dræbe" af Krzysztof Kieslowski (A Short Film About Killing)
med "Drabet" af Per Fly (Manslaughter på engelsk) to gribende
mesterværker af høj filmkunstnerisk kvalitet. Desværre er det
lidt svært at komme til at se Kieslowski's film (men den findes i en kortere
og lidt anderledes version som Dekalog 5 i Dekalog 1-10 værkerne som Kieslowski
lavede i 1980'erne), men Drabet kan købes eller lejes på DVD. Skulle
nogen være interesseret i "En lille film
" har jeg lige
anskaffet den på DVD med engelske undertekster.
Mit teoriessay blev ikke specielt godt, men jeg fik da vist alligevel reddet et
9-tal (60 % =B i det britiske system, og det svarer vist til 8-9). Her afprøvede
jeg den amerikanske horrorfilmteoretiker Noël Carrolls teorier på den
gode, men ret oversete film Session 9 (på dansk den tåbelige og misvisende
titel Dødens hospital), der finder sted på det nedlagte statshospital
Danvers Mental Hospital i Danvers, Massachusetts og har bl.a. Peter Mullan og
David Caruso i bærende roller.
Nu er det så den store hovedopgave, der mangler. Her gælder det den
canadiske instruktør David Cronenberg (ham med Fluen, A History of Violence
og mange flere) og et lille udvalg af hans film. Jeg vil prøve at dreje
lidt væk fra horrorindholdet i filmene og anskue dem fra en mere sociologisk
synsvinkel og se på, hvad de siger om forbrugssamfundet. Jeg kan dog ikke
bevæge mig langt ind på det sociologiske og samfundsfaglige felt,
da jeg ingen erfaringer har med de to videnskaber, men jeg håber, jeg kan
finde noget relevant teori og så ellers lave nogle solide filmanalyser udfra
teorien og måske lægge en lidt ny og anderledes synsvinkel på
Cronenberg.
Tur til :
The Trossachs, Glen Coe, Fort William, Isle of Skye, Edradour og Pitlochry
og tilbage til Edinburgh.
I forbindelse med besøg af Bent, Flemming og Lars samt Lars Peter har
jeg fået set en god bid af Skotland med fokus på Højlandet.
Bent, Flemming, Lars og jeg lejede en bil og kørte på en fantastisk
tur mod Glen Coe, Fort William og Isle of Skye i tre dage. Vi kørte fra
Edinburgh mod Callander og gennem The Trossachs, et stort nationalpark område
med småbjerge, skove og masser af lochs, bla. de flotte søer Loch
Lomond og Loch Katrine, du kan finde billeder af under Photos. Det var en betagende
oplevelse pludselig at køre ind i Højlandet,
og det gav noget af et sug i maven pludselig at se de ret høje bjerge (flere
med sne på toppen) rejse sig stejlt stort set lige ved vejgrøften
og op i højden. Glen Coe området er en 20 km lang bjergdal
der ender i Fort William og fører gennem noget af det mest betagende natur,
man kan tænke sig. Bjergene er massive og rustikke,
og selvom det ikke er de norske fjelde, er det hele meget majestætisk og
dramatisk. Ikke mindre dramatisk (very dramatic som Karen, min værtinde
havde betegnet dem) var The Five Sisters, en række spidstoppede bjerge,
der står i deres eget lille massiv ved Glen Shiel og Kintail. Desværre
var det ikke rigtig til at tage billeder af "pigerne", men som du kan
se på de øvrige billeder var der også bare det ene postkortmotiv
efter det andet.
Undervejs gjorde vi holdt for eftermiddagskaffe
på det lille hyggelige hotel/kro Hotel of Onich, hvor vi tilbagelænede
i røde silkemøbler og med lampetter og med den flotteste udsigt
over vandet (Loch Linnhe) indtog chokoladekage og kaffe.
Fort William er ikke specielt spændende, men en god by at gøre overnatning
i. Den ligger smukt med bjegudsigt og vand, og efter en del gåen og køren
rundt i silende regn fandt vi omsider et lille hyggeligt B& B ejet af en ældre
pensionist Frank. Her fik vi for første gang lejlighed til at stifte bekendtskab
med den noget brogede og kaotiske skotske stil. Typisk vil tapetet i et værelse
være i et blomstermønster og en eller flere nuancer af rød.
Gulvtæppet i et andet blomstermønster, sengetæpper i et tredje
og overalt vil der være kunstige blomsterbuketter i blomstervaser med guldkant
og små dækkektøjsduge i et nyt blomstermønster. Alle
nuancer af rødt og violet vil være repræsenteret og diverse
blomster som roser, tulipaner, nelliker os. os. Ofte giver en overnatning på
B&B et vist indtryk af ejeren, fordi man tit spiser i en spise- eller dagligstue,
hvor ejerens ting også befinder sig. Hos Frank var der mange familiefotos,
og han stod selv som den perfekte vært for den særdeles gode morgenmad.
Som gæst bor man jo typisk i en del af værtens/værtindens hjem
og får derfor lidt et hint om personen. Værter og værtinder
er meget åbne og vil gerne snakke og er interesseret i deres gæster.
B&B er derfor en god overnatningsform både hvad angår økonomi
og stemning.
Om søndagen satte vi næsen mod Isle of Skye, der i første
omgang ikke så ud af noget særligt. Havnebyen Kyleakin var lidt død
og søndagsstille, men da vi begyndte at køre nordvestpå mod
Dunvegan viste øen sig at være meget smuk og interessant. Meget af
Isle of Skye minder naturmæssigt om Færøerne; knudrede fjelde
med grønt og dale med græssende får, masser af bække
og vandløb
og småbitte bygder nede i dalene eller næsten limet fast på
fjeldsiderne. Dele af Skye er også (eller var i hvertfald i april måned,
det er selvfølgelig grønnere nu) brunligt pga. den megen lyng og
bregner. Det blæste koldt, selvom solen faktisk skinnede en del denne søndag.
Dunvegan Castle var et spændende bekendtskab med en frodig
slotspark med vandfald og mange blomsterbede. Overalt var påskeliljerne
sprunget ud. Der var indhegnet urtegård og køkkenhave med små
lysthuse og drivhuse, og selve slottet er flot og pompøst og hjemsted for
den mægtige MacLeod klan, med den nulevende 29. klanhøvding John
MacLeod, der bor i USA og er midt i halvtredserne. Slottet, interiøret
og haven giver et godt indblik i klansystemet i Skotland og den stolthedsfølelse
der følger med at tilhøre en stor og indflydelsesrig klan.
Om aftenen nåede vi Isle of Skye's "hovedstad" Portree, en hyggelig
lille havneby med 2500 indbyggere, omgivet af bjerge
og vand. Ved havnen har husene stærke farver, som du kan se på
billederne; lyserøde, hvide, blå og grønne. Vi overnattede
på The Isles Inn, der både er hotel og pub og med levende musik og
god pubstemning. Her var prisen også lidt dyrere, men vi havde jo boet ret
billigt (£ 20) i Fort William (hvilket kan gøres billigere i det
nordlige Højland, hvor man kan bo i byer som Inverness, Thurso og Ullapool
for et stykke under £20, men mere om det i den næste dagbog), så
det var ok.
Den sidste dag kørte vi så videre gennem Højlandet, men satte
også langsomt kursen hjemad, for vi skulle jo være tilbage i Edinburgh
mandag aften.
Vi ville gerne se et destilleri, og Skotlands mindste af slagsen ligger ved Pitlochry
og hedder Edradour. Det ligger i det nordøstlige Skotland, et helt anderledes
landskab end Højlandet. Her er det en blanding af grønne marker,
levende hegn og mere runde og bløde bjerge og bakker med skovbryn. Der
er masser af små og større gårde og landbrug og hyggelige små
landsbyer. Noget af en kontrast til Glen Coe området.
Men på vej mod destilleriet så vi igen Højlandets mange floder,
lochs, stenbroer, og gnistrende bjergtoppe i horisonten med sne.
Destilleriet var en morsom oplevelse, hvor guiden
var en lille ældre vindtør, men meget energisk dame, der viste rundt.
Hun var vældig god til at fortælle og meget faktuel modsat en ældre
mandlig guide, Lars Peter og jeg senere blev vist rundt af. Han var mere anekdotisk.
Et destilleri minder på mange måder lidt om et bryggeri, hvor der
bruges byg, gær og vand i en indviklet fremstillingsproces, hvor byggens
naturlige sukker trækkes ud, og gæringen derefter sættes i gang.
Herefter gæres væsken i et stykke tid og sættes så på
fade i lang tid (måske 10 år eller mere) hvorefter den fineste whisky
bliver resultatet. Indimellem er der forskellige mellemstadier, der også
giver whisky. Megen whisky er egentlig blandinger af flere forskellige (blended),
hvorimod single malt er en slags og kun den.
Edradour
producerer kun 12 fade om ugen, det samme som mange andre destillerier producerer
om dagen (vistnok), så det er meget små, men luksuriøse mængder.
De samme metoder bruges som for 150 år siden, hvor destilleriet blev grundlagt.
Derfor er alt lavet i hånden, og der er kun tre ansatte.
Vi spiste aftensmaden (fantastisk indisk
mad) i Pitlochry, inden vi vendte næsen mod Edinburgh.
Min nye bopæl.
Her til sidst vil jeg lige kort fortælle om min
nye bopæl. Da Karen ønskede at inddrage mit værelse
til B&B og samtidig sætte det i stand, blev jeg nødt til at flytte.
Jeg fandt så på universitetets elektroniske opslagstavle, Vincent
fra Hong Kong, der havde et værelse på kollegiet Richmond Place lige
ved Holyrood Park, the Craigs og Arthur's Seat. Jeg ville gerne tilbringe de sidste
måneder og opgavetiden sammen med andre studerende og prøve kollegielivet
(igen efter 20 år:)
Derfor lavede vi en såkaldt transfer, hvor jeg overtog hans kontrakt, da
han skulle flytte til Newcastle.
Så nu bor jeg på kollegium med 9 andre køkkenfæller fra
så forskellige lande som Indien, Canada, Georgien, Taiwan, USA og Japan.
Alle er venlige og enige om at holde køkkenet rent og hinandens mad i fred.
Desuden er der rengøring hver dag af køkken og fællesarealer
og hver uge af værelse og badeværelse (alle har eget badeværelse).
For rengøringen står søde, snaksomme og moderlige Violet,
en moden dame, der helt tydeligt nyder at arbejde blandt unge mennesker. I det
hele taget er stemningen i huset positiv, selvom Churchill
House, hvor jeg bor er et stort skrummel på 8 etager. Der er dog
både vaskeri og gode fasciliteter, selvom lejligheden på Glengyle
Terrace var fantastisk. Blot savner jeg Charlie og Oscar, men mon ikke der bor
andre søde katte her i området. Det må jeg finde ud af.
Hold øje med billeder af alt det, jeg her har skrevet om. Desuden følger
snart en ny dagbog om Lars Peters og min 5 dages tur rundt i andre dele af Højlandet
og et lille filmprojekt, jeg har været med i.