Mandag d. 11. september- Mandag d. 19.september
Ugen er i høj grad præget af immatrikulation og mødet
med min klasse. Det er det, der fylder mest. Desuden bliver jeg registreret
hos universitetets læger og får en skotsk journal. Jeg
melder mig også til gælisk på aftenskole. Der er
11 tilmeldte, da jeg møder op på Edinburgh Council, Community
Learning and Development, og vi kan være 16 på holdet,
så det er spændende, om der bliver fuldt hus.
Selve immatrikulationen går uden problemer af nogen art. Undervisningsafgiften
er løbet ind på universitetets konto, så der er
ingen problemer nogen steder. Det er en vidunderlig følelse,
da jeg står med mit røde studiekort og er "rigtig
student" igen. Jeg går rundt og er lidt "høj"
resten af dagen. Nu er jeg nået i land på en måde.
Nu kan det spændende filmstudieliv forhåbentlig snart
begynde.
Om torsdagen møder jeg så min klasse, og det er noget,
jeg sjovt nok er lidt nervøs for. Føler mig pludselig
for gammel til det her og orker ligesom ikke.
Der sidder 20 mennesker, der går 20 mennesker, og ingen taler
sammen. Alle holder kortene tæt til kroppen det første
stykke tid.
Pludselig er jeg på den anden side af katederet, efter i 5 år
at være den, der har haft bukserne på. Pludselig forstår
jeg mine kursisters store energiinvesteringer i det at begynde på
et studie, en uddannelse osv. Det er krævende at skulle møde
nye mennesker og forholde sig til alt muligt nyt. Det er krævende
at skulle have nye vaner og bryde med en del af det gamle.
Hvis man kommer direkte fra universitetet, som flere fra klassen gør,
er man vant til studiemiljøet, at læse osv. Jeg har været
væk fra alt dette siden 1998, så jeg skal lige bruge noget
tid på at komme der igen.
Det er en overvejende engelsktalende klasse dvs. de fleste har engelsk
som modersmål. Der er en nordmand, en dansker (mig), to tyskere,
en italiener, nogle kinesere, resten er briter eller amerikanere.
Folk er venlige og flinke nok, når de har overstået den
første generthed, og det tegner til at blive et godt hold.
Aldersmæssigt ligger vi vel fra midttyverne til midtfyrrene.
Fredag aften går jeg til indvielse af en ny udstilling på
Det danske Kulturinstitut. Det er en udstilling lavet i anledning
af H.C Andersens 200-års fødselsdag. Den viser en original
klædeskærm, som har været Andersens, men den største
attraktion er de skitser, som Dronningen har lavet til Hyrdinden og
skorstensfejeren. Eventyret blev sat op som TV teaterstykke sidst
i 90'erne. Nogle af skitserne resulterede i kongelige porcelænsfigurer
(bl.a. den gamle kineser, der kan nikke), som også er repræsenteret
på udstillingen.
Det danske kulturinstitut på Doune Terrace i New Town er et
rart lille sted. Der er et lille bibliotek, og en lille udstillingssal.
Selve instituttet ligger, ligesom sprogskolen, i en gammel herskabslejlighed.
Der er elegante stuer med stuk og høje vinduer, og her er udstillingssalen
indrettet. Der er plydsbelagt trappe og svungne gelændere. Instituttet
bestyres af Kim Caspersen, der sjovt nok er cand. Phil i filmvidenskab!
Desuden er der ansat skiftende praktikanter, desværre uden løn,
ellers ville jeg med det samme prøve at komme i betragtning
til en halvtidsstilling.
Hvad angår filmarrangementer er det imidlertid The Danish Scottish
Society, der har førertrøjen på. Det danske kulturinstitut
tager sig så af al anden kulturel formidling og arrangementer.
Der er mange herover, der har tilknytning til Danmark. Nogen kom herover
ret efter krigen, som meget unge, blev skotsk gift, og har boet her
en menneskealder nu. Andre flygtede formentlig fra Tyskland sidst
i 1930'erne og har også tilbragt næsten hele deres liv
herover. Andre arbejder for en kortere eller længere periode
herover eller har børn, der bor i Danmark. Nogen er bare meget
interesseret i Danmark og er måske af dansk-skotsk afstamning.
Det er for 99% vedkommende den ældre generation, der er tilstede
fredag aften (55-90 år), så interessen blandt de unge
for at pleje rødderne er måske ikke så stor.
I dag mandag er der en slags fridag- lukkedag her i Skotland. Derfor
starter universitetet først i morgen, og det giver mig tid
til at slå knuder på de sidste gøremål, inden
jeg går på studierne med krum hals.