Mandag d. 11. september- Mandag d. 19.september

Ugen er i høj grad præget af immatrikulation og mødet med min klasse. Det er det, der fylder mest. Desuden bliver jeg registreret hos universitetets læger og får en skotsk journal. Jeg melder mig også til gælisk på aftenskole. Der er 11 tilmeldte, da jeg møder op på Edinburgh Council, Community Learning and Development, og vi kan være 16 på holdet, så det er spændende, om der bliver fuldt hus.
Selve immatrikulationen går uden problemer af nogen art. Undervisningsafgiften er løbet ind på universitetets konto, så der er ingen problemer nogen steder. Det er en vidunderlig følelse, da jeg står med mit røde studiekort og er "rigtig student" igen. Jeg går rundt og er lidt "høj" resten af dagen. Nu er jeg nået i land på en måde. Nu kan det spændende filmstudieliv forhåbentlig snart begynde.
Om torsdagen møder jeg så min klasse, og det er noget, jeg sjovt nok er lidt nervøs for. Føler mig pludselig for gammel til det her og orker ligesom ikke.
Der sidder 20 mennesker, der går 20 mennesker, og ingen taler sammen. Alle holder kortene tæt til kroppen det første stykke tid.
Pludselig er jeg på den anden side af katederet, efter i 5 år at være den, der har haft bukserne på. Pludselig forstår jeg mine kursisters store energiinvesteringer i det at begynde på et studie, en uddannelse osv. Det er krævende at skulle møde nye mennesker og forholde sig til alt muligt nyt. Det er krævende at skulle have nye vaner og bryde med en del af det gamle.
Hvis man kommer direkte fra universitetet, som flere fra klassen gør, er man vant til studiemiljøet, at læse osv. Jeg har været væk fra alt dette siden 1998, så jeg skal lige bruge noget tid på at komme der igen.
Det er en overvejende engelsktalende klasse dvs. de fleste har engelsk som modersmål. Der er en nordmand, en dansker (mig), to tyskere, en italiener, nogle kinesere, resten er briter eller amerikanere. Folk er venlige og flinke nok, når de har overstået den første generthed, og det tegner til at blive et godt hold. Aldersmæssigt ligger vi vel fra midttyverne til midtfyrrene.

Fredag aften går jeg til indvielse af en ny udstilling på Det danske Kulturinstitut. Det er en udstilling lavet i anledning af H.C Andersens 200-års fødselsdag. Den viser en original klædeskærm, som har været Andersens, men den største attraktion er de skitser, som Dronningen har lavet til Hyrdinden og skorstensfejeren. Eventyret blev sat op som TV teaterstykke sidst i 90'erne. Nogle af skitserne resulterede i kongelige porcelænsfigurer (bl.a. den gamle kineser, der kan nikke), som også er repræsenteret på udstillingen.
Det danske kulturinstitut på Doune Terrace i New Town er et rart lille sted. Der er et lille bibliotek, og en lille udstillingssal. Selve instituttet ligger, ligesom sprogskolen, i en gammel herskabslejlighed. Der er elegante stuer med stuk og høje vinduer, og her er udstillingssalen indrettet. Der er plydsbelagt trappe og svungne gelændere. Instituttet bestyres af Kim Caspersen, der sjovt nok er cand. Phil i filmvidenskab! Desuden er der ansat skiftende praktikanter, desværre uden løn, ellers ville jeg med det samme prøve at komme i betragtning til en halvtidsstilling.
Hvad angår filmarrangementer er det imidlertid The Danish Scottish Society, der har førertrøjen på. Det danske kulturinstitut tager sig så af al anden kulturel formidling og arrangementer.
Der er mange herover, der har tilknytning til Danmark. Nogen kom herover ret efter krigen, som meget unge, blev skotsk gift, og har boet her en menneskealder nu. Andre flygtede formentlig fra Tyskland sidst i 1930'erne og har også tilbragt næsten hele deres liv herover. Andre arbejder for en kortere eller længere periode herover eller har børn, der bor i Danmark. Nogen er bare meget interesseret i Danmark og er måske af dansk-skotsk afstamning. Det er for 99% vedkommende den ældre generation, der er tilstede fredag aften (55-90 år), så interessen blandt de unge for at pleje rødderne er måske ikke så stor.

I dag mandag er der en slags fridag- lukkedag her i Skotland. Derfor starter universitetet først i morgen, og det giver mig tid til at slå knuder på de sidste gøremål, inden jeg går på studierne med krum hals.