Mandag d. 5. september - Mandag d. 11. september
Mandag kl. 10 møder jeg op til, hvad jeg troede ville blive
et kursus i Visual Culture; et slags introduktions- eller hjælpekursus
til bl.a. filmstudier. Imidlertid er kurset aflyst pga. for få
tilmeldinger.
Det er de meget kede af på Open Studies (Åbent Universitet),
og de gør alt, hvad de kan for at yde de tre fremmødte
kursister en slags service. De to andre tilmeldte er begge fra Kina,
fra Bejing, og det viser sig, at de begge skal læse film. Vi
skal altså gå i samme klasse. De hedder Li Wei og Jekyll
( sådan kaldes han, da det kinesiske navn er lidt for kompliceret
at udtale og stave). Li Wei er en kvinde fra samme årgang som
mig, Jekyll er 27.
Vi sidder altså der og falder hurtigt i snak. De er meget åbne
og søde, og det samme gælder for kursuslederen Martine
Pierquin, der er utrolig venlig overfor os og i stedet introducerer
os til hele universitetsområdet. Vi bruger hele formiddagen
på at se på biblioteket, institutkontoret, samt den nærmeste
butik hvor man kan leje, eller købe film billigt. Martine viser
os bøger der er relevante for studiet osv., osv. Vi møder
også personalet i universitetets egen filmsamling og ser de
laboratorier/screeningsrum, hvor man i grupper eller individuelt kan
se og arbejde med film.
Om eftermiddagen møder vi David Wingrove, som vi skal komme
til at tilbringe flere timer med de kommende uger. David skulle have
undervist på det nedlagte kursus om eftermiddagen. I stedet
aftaler vi tre med ham, at vi får en række privatundervisningstimer
til en billig penge på den lille sprogskole i New Town, hvor
han arbejder.
David er både filmkritiker og journalist og underviser også
udlændinge i engelsk, så han er den rette mand til os.
Om onsdagen møder vi ham i Filmhouse og følges ad til
Oxford Terrace, hvor han underviser. Den lille sprogskole, der ligger
i en kælderlejlighed med have, ledes af Francois; en pilskaldet
franskmand med søde brune (hunde)øjne og er et meget
venligt og stille væsen. Francois tusser rundt i fedtlæderstøvler
og fodboldtrøje og laver altid en eller anden form for varm
mad nede i det store køkkenalrum, der ligger et niveau længere
nede end lejligheden. Der er også en lille have der domineres
af skolens sorte og overfodrede kat; det er en hunkat, der er meget
kælen, blank som skosværte og konstant vil have opmærksomhed.
Desuden er der et musikrum med et stort flygel, guitar og forskellige
andre instrumenter, badeværelse, et lille computerrum til fri
afbenyttelse. Privatundervisning ser ud til herover at være
mere udbredt end derhjemme, og med kun tre studerende som os, får
vi virkelig den fulde opmærksomhed.
Flere gange i den uge og i ugen der kommer, mødes vi med David
på skolen og bliver introduceret til studiets terminologi og
ser forskellige filmklip i relation til et bestemt emne, til analyse
osv. Vi ser to sekvenser (flere scener sammen) første gang
af Alfred Hitchcocks Vertigo (En kvinde skygges) og Brian de Palmas
Dressed to Kill (Klædt på til mord). De Palma er på
mange måder en moderne Hitchcock, der dog er meget mere åbenlys
og direkte i sit filmsprog og sine virkemidler end Hitchcock.
De følgende gange ser vi klip fra Picadilly en stumfilm fra
1929 og sammenligner den med Shanghai Train fra 1990'erne for at fokusere
på det eksotiske; når Vesten visualiserer Østen,
som det sker i Picadilly, der har en amerikansk-kinesisk skuespillerinde
som hovedperson, og når Østen vil imitere Vesten som
i Shanghai Train.
Vi taler om ikoner og ser klip fra Gentlemen prefer blondes fra 1953
og sammenligner den med et tilsvarende klip fra Madonnas Material
Girl.
Vi ser på, hvordan film kan forudsige nutiden eller være
meget nutidige trods en alder på over 40 år og ser i den
forbindelse en del af La Dolce vita fra 1960 af Federico Fellini.
Den foreløbig sidste gang vi mødes ser vi komedier;
Easy Living fra 1937 og Midnight fra 1939. Vi taler om forskellen
på visuel comedy and verbal comedy. Den ene er groft sagt morsom
ved at vise en masse handling, en masse falden- på-halen komedie
(deraf også navnet slap stick ) og den anden form er mere sofistikeret,
fordi det morsomme ligger i, hvad der bliver sagt og antydet.