Lørdag d. 3. september og Søndag d. 4. september
2005:
Jeg har egentlig ikke foretaget mig noget specielt i weekenden. Ligesom
gået omkring og " spist af byen" i store bidder og
tygget og tygget. Jeg var over i New Town, der ligger nord for The
Castle. Den hedder New Town, selvom den er 300-400 år gammel
og bygget under George d. 4. Alt hvad der er yngre end slottet ( der
for hovedpartens dele er fra 1100- tallet).
New Town er fornem med huse i alle nuancer fra mørk beige til
lys kaffebrun, huse med spir og krummelurer, tårne og karnapper.
Store brede trapper fører op til de solide døre, og
overalt er der blomsterkrukker og blomsterarrangementer i kasser og
opsatser. Det er de samme sommerblomster som hjemme; tagetes, flittiglise,
løjtnantshjerte, margueritter, begonier og roser. Herover er
det meget almindeligt med kælderlejligheder. Fra fortovet kan
man se ned på lejlighedernes lille forgård med blomster
og måske havemøbler. Fra gaden går en trappe direkte
ned til hoveddøren. Nogen gange ligger lejligheden næsten
inde under gaden.
New Town har fornemme rundkørsler med brosten og grønne
anlæg i midten. Disse anlæg er imidlertid ikke offentlige,
men er alle holdt ved lige og i live af små haveforeninger,
man skal være medlem af og betale til. Derfor er lågerne
låst, og man opfordres på skilte til at støtte
den lokale anlægsforening, så anlægget kan overleve.
New Town har gader, der går op og ned, og der er noget fornemt
og ja kongeligt (og byen er jo som sagt også grundlagt af George
d. 4) over denne store bydel. Det svarer vel til alle Christian d.
4 bygningsværker derhjemme.
Om fredagen finder jeg ud af, at det er på høje tid
at forlade det rædselsfulde hostel og finder om aftenen et af
de bedste hosteller, jeg nogensinde har overnattet på. Backpackers
Budget er alt, hvad et godt hostel skal være, og jeg har lagt
linket ind på hjemmesiden, så du selv kan læse lidt
om stedet.
Lørdag aften går jeg lidt rundt i det såkaldte
Grassmarket, der er et rent minefelt af restauranter, pubber, cafeer
og barer. Det er uden tvivl sjovt at være der sammen med andre,
men jeg er ude efter et sted, hvor jeg kan gå ind alene. Jeg
leder efter et sted med samme atmosfære som Blågårdens
Apotek, og jeg finder det omsider på The Hebrides Bar. Det er
et lille sted med et enkelt rum, hvor der ikke er plads til mange.
Der er et langt krumt barbord i træ, og den trange plads gør
stedet ekstra hyggeligt. Personalet er flinke og har styr på
tingene, og der kommer både mænd og kvinder. På
mange pubber sidder der tilsyneladende kun mænd, og der har
jeg ikke lyst til at gå ind, men her er der en tryg stemning.
I et hjørne sidder der altid en eller anden troubadour og synger
hjemlandets vemodige sange om de skrækkelige englændere,
der tog Skotland osv. Jeg synes nu ikke skotsk folkemusik er ligeså
god som irsk, men det kan gå an.
Når vi taler om mænd og pubber, så har mange skotske
mænd nogle andre attituder end i DK. Herover går man meget
i grupper med andre mænd; det gælder altid til de evindelige
fodboldkampe, som foregår hver weekend, men også ved byture
i weekenden. Mænd går sammen i grupper på minimum
tre, og alle er stort set berusede før midnat. Der er ikke
nogen, der er truende eller decideret ubehagelige, men måske
nok en smule dumme at høre på med al deres råben
og skrigen og pusten sig op. Der er en machoattitude, som ikke er
helt charmerende. Konen er derhjemme, og manden er ude med gutterne.
Når Skotland spiller landskamp kommer kilten i brug, men det
er ikke så smart med fodboldtrøje med det skotske flag
på overkroppen og kilt og vinterstøvler på underkroppen.
En kilt skal ligesom være fuldt udstyr, og så klæder
en kilt desuden mest en slank person efter min mening. For meget overvægt
og kilt er ikke så sexet, så det gør noget.
Søndag formiddag flytter jeg ind på Backpackers Budget
og får lavet en aftale med Karen om at flytte ind mandag aften.