Lørdag d. 3. september og Søndag d. 4. september 2005:

Jeg har egentlig ikke foretaget mig noget specielt i weekenden. Ligesom gået omkring og " spist af byen" i store bidder og tygget og tygget. Jeg var over i New Town, der ligger nord for The Castle. Den hedder New Town, selvom den er 300-400 år gammel og bygget under George d. 4. Alt hvad der er yngre end slottet ( der for hovedpartens dele er fra 1100- tallet).
New Town er fornem med huse i alle nuancer fra mørk beige til lys kaffebrun, huse med spir og krummelurer, tårne og karnapper. Store brede trapper fører op til de solide døre, og overalt er der blomsterkrukker og blomsterarrangementer i kasser og opsatser. Det er de samme sommerblomster som hjemme; tagetes, flittiglise, løjtnantshjerte, margueritter, begonier og roser. Herover er det meget almindeligt med kælderlejligheder. Fra fortovet kan man se ned på lejlighedernes lille forgård med blomster og måske havemøbler. Fra gaden går en trappe direkte ned til hoveddøren. Nogen gange ligger lejligheden næsten inde under gaden.
New Town har fornemme rundkørsler med brosten og grønne anlæg i midten. Disse anlæg er imidlertid ikke offentlige, men er alle holdt ved lige og i live af små haveforeninger, man skal være medlem af og betale til. Derfor er lågerne låst, og man opfordres på skilte til at støtte den lokale anlægsforening, så anlægget kan overleve.
New Town har gader, der går op og ned, og der er noget fornemt og ja kongeligt (og byen er jo som sagt også grundlagt af George d. 4) over denne store bydel. Det svarer vel til alle Christian d. 4 bygningsværker derhjemme.

Om fredagen finder jeg ud af, at det er på høje tid at forlade det rædselsfulde hostel og finder om aftenen et af de bedste hosteller, jeg nogensinde har overnattet på. Backpackers Budget er alt, hvad et godt hostel skal være, og jeg har lagt linket ind på hjemmesiden, så du selv kan læse lidt om stedet.

Lørdag aften går jeg lidt rundt i det såkaldte Grassmarket, der er et rent minefelt af restauranter, pubber, cafeer og barer. Det er uden tvivl sjovt at være der sammen med andre, men jeg er ude efter et sted, hvor jeg kan gå ind alene. Jeg leder efter et sted med samme atmosfære som Blågårdens Apotek, og jeg finder det omsider på The Hebrides Bar. Det er et lille sted med et enkelt rum, hvor der ikke er plads til mange. Der er et langt krumt barbord i træ, og den trange plads gør stedet ekstra hyggeligt. Personalet er flinke og har styr på tingene, og der kommer både mænd og kvinder. På mange pubber sidder der tilsyneladende kun mænd, og der har jeg ikke lyst til at gå ind, men her er der en tryg stemning. I et hjørne sidder der altid en eller anden troubadour og synger hjemlandets vemodige sange om de skrækkelige englændere, der tog Skotland osv. Jeg synes nu ikke skotsk folkemusik er ligeså god som irsk, men det kan gå an.
Når vi taler om mænd og pubber, så har mange skotske mænd nogle andre attituder end i DK. Herover går man meget i grupper med andre mænd; det gælder altid til de evindelige fodboldkampe, som foregår hver weekend, men også ved byture i weekenden. Mænd går sammen i grupper på minimum tre, og alle er stort set berusede før midnat. Der er ikke nogen, der er truende eller decideret ubehagelige, men måske nok en smule dumme at høre på med al deres råben og skrigen og pusten sig op. Der er en machoattitude, som ikke er helt charmerende. Konen er derhjemme, og manden er ude med gutterne. Når Skotland spiller landskamp kommer kilten i brug, men det er ikke så smart med fodboldtrøje med det skotske flag på overkroppen og kilt og vinterstøvler på underkroppen. En kilt skal ligesom være fuldt udstyr, og så klæder en kilt desuden mest en slank person efter min mening. For meget overvægt og kilt er ikke så sexet, så det gør noget.

Søndag formiddag flytter jeg ind på Backpackers Budget og får lavet en aftale med Karen om at flytte ind mandag aften.