Mandag 21. november- Søndag 22. januar 2006:
Indrømmet. Jeg har været frygtelig doven med dagbogen, men nu
skal piben have en anden lyd. Det er bl.a. også derfor, jeg nu skriver denne
gang på dansk. Det tager unægtelig meget lang tid at skrive på
engelsk, og det gør tit, at jeg udskyder skriveriet. Jeg har også
tænkt på, hvor mange engelsktalende personer, der mon i virkeligheden
læser dagbogen? Jeg tror mest de kigger på billeder, på links
osv. Det skal ikke være en undskyldning for ikke at skrive så meget
som muligt på engelsk, men det bliver altså mere detaljeret og bedre
på dansk. Jeg synes stadig, det tager meget tid at skrive længere
passager på et andet sprog.
Nå, men hvad er der så sket i de sidste to måneder. December
var stort set præget af opgaveskrivning, og en stor forventning til og længsel
efter at komme hjem. Dertil kom, at julen ikke var særlig nærværende
herover. Det har jeg vist også forklaret mange af jer derhjemme. Der var
opsat nogle kønne juletræer med enten kulørte eller hvide
el-pærer rundt om i byen, og der var lidt underlig og ikke videre smagfuld
julepynt i gaderne. Folk fik forholdsvist tidligt deres juletræer frem i
karnapperne, og de var smukt pyntede med kugler og sølv- eller guldranker,
ikke stjerner, flag, kræmmerhuse eller julehjerter. Butikkerne var mange
steder fint udsmykket med juledekorationer, pakke- eller kugleudsmykninger. Nogle
steder kom der kranse af kristtjørn, gran og kogler op på dørene.
Christmas
Pudding. ( smager forbavsende godt.
)
Jeg havde imidlertid lejlighed til at stifte bekendtskab med en behagelig side
af den skotske jul; julebagværket. Mince meat pies og Christmas pudding
er absolut værd at sætte tænderne i, men er jo svært at
hamstre, da det er sæsonvarer. Mince meat pies er små mørdejstærter
med et lækkert krydderfyld af kanel, kardemomme, rosiner og nødder,
lavet som en slags remonce. I gammel tid (vist ikke i dag) tilsatte man oksefedt,
deraf navnet mince meat, der jo betyder hakket kød.
Christmas pudding er en slags frugtmasse, der er presset sammen til en konsistens
som meget stiv kold risengrød, altså blød og fast på
samme tid. Det har intet at gøre med budding, og det er ikke blævrende
på nogen måde. Frugten er vist igen rosiner, figner, dadler osv. tørret
og blandet med bl.a. cider og sherry- en slags frugtkage kun med frugt. Britiske
kager består tit af meget tørret frugt af forskellige slags; det
er ikke rigtig noget, vi kender i Skandinavien.
Desværre havde jeg ikke lejlighed til at nyde en rigtig britisk julemiddag
med fyldt kalkun og Christmas pudding. Men, men jeg har skam gemt en opskrift
på et komplet julemåltid.
Som sagt skrev jeg hele to opgaver i december, to såkaldte essays på
henholdsvis 4000 ord og 2500 ord. Herover tæller man ord og ikke sider,
så det er lige et nyt system at vænne sig til.
Jeg har i skrivende øjeblik ikke resultaterne eller karaktererne af opgaverne;
de skulle komme i den nye uge, men jeg glæder mig ikke til at blive konfronteret
med udfaldet. Jeg skal forklare nærmere i næste dagbog om både
karaktersystemet og opgaveindholdet- lige nu føles det som at udfordre
skæbnen. Derfor heller ikke et ord om den store hovedopgave til sommer og
mine tanker om den før næste gang.
Det var skønt at tilbringe en god del af december (og den vigtigste
med jul og nytår) i DK. Jeg var næsten tre uger hjemme, og jeg fik
set næsten alle mine venner og min nære familie. Desværre var
der nogle venner, jeg ikke nåede at få lavet aftaler med eller besøge,
men det skal der blive rådet kraftigt bod på, når jeg kommer
hjem til efteråret. Når man er langt væk (selvom jeg ikke føler
mig langt væk) savner man virkelig sit netværk. Jeg har dog lært
mange søde mennesker at kende herover, og mange af dem, ville jeg gerne
udvikle et mere solidt venskab med, men nu må vi se, om tiden og viljen
er til det.
Det var imidlertid overraskende dejligt at komme tilbage til Edinburgh. Det
tog en halv dags tid, eftersom jeg skulle over London Stansted og vente, før
aftenflyet gik herop til Skotland.
Flyveturen fra København til London var meget klar, og solen skinnede,
så jeg havde en fantastisk udsigt ned over landskab og vand. Først
ud over Nordsøen og ved den britiske kyst (Den engelske kanal) begyndte
et kraftigt skydække og tågedannelse. I London Stansted var det tåget
og fugtigt.
Så snart jeg var på britisk jord indfandt der sig en mærkelig
ro. Jeg havde været meget trist om formiddagen i København, både
ved udsigten til al den flyvning (jeg hader som bekendt at flyve, hvad de fleste
vist godt ved) og selvfølgelig ved tanken om i mange måneder at skulle
undvære venner og familie. Det er dog utrolig dejligt at se frem til og
glæde sig til de besøg, jeg får til foråret og sommeren
på forhånd tusind tak til alle, der vil komme herover og dele denne
fantastiske by med mig. Jeg glæder mig sådan til, at I kommer.
Men som sagt i den hyggelige og rolige Stansted Lufthavn var det pludselig lidt
ligesom at komme hjem, og jeg savnede Edinburgh. Bare tanken om at "komme
hjem i sin egen seng" senere på aftenen var dejlig.
Det var dog lidt af en bister flyvetur fra London og nordpå. Et kraftigt
stormvejr havde lagt sig over stort set hele Storbritannien, så der var
meget kraftig turbulens. Flyet rystede og bumpede hele vejen, men mærkeligt
nok tog folk, bl.a. et lille barn, det med stoisk ro; (så det gjorde jeg
også nogenlunde). Kaptajnen var meget sød og hensynsfuld og beroligede
passagererne. Han advarede om, at det ville blive en "bumpy" tur, men
sagde, at vi ikke skulle være nervøse og prøve at gøre
os det så behageligt som muligt.
Nå, men vi kom til Edinburgh efter en heftig og slingrende landing, og det
var overraskende dejligt at gense byen tage lufthavnsbussen ind til Waverly Bridge
og gense alle de kendte steder og bygninger "komme hjem". Jeg tog rygsækken
på og begav mig mod Glengyle Terrace i den milde og stormende aften- det
regnede og stormede, og vejskiltene rystede, et ægte Edinburgh vejr. Siden
har vi ikke set et snefnug tværtimod er det mildt, op mod 10 grader, og
fuglene synger. Solen skinner delvist, men ellers regner det og er gråt.
Olive har lige tabt tråden med sit eget hjemmelavede
puslespil, lavet af en køkkenrulle.
Karen og Olive var gået til ro. Olive havde hygget sig i min seng og
leget mus med mit tæppe. Hun kan godt lide at ligge i vores senge, men jeg
har aldrig oplevet, at hun har sovet i min åbenbart var det ikke så
farligt, når nu jeg var bortrejst.
Næste dag var det godt at se Karen, der dog var meget forkølet og
sløj. Hun havde heldigvis haft en god jul hos sin gravide datter i Birmingham.
Senere returnerede hun med datter, svigersøn og barnebarn til Edinburgh
for at fejre nytår. Hun havde fået ny brødrister og ny støvsuger
i julegave og ryddet op i en masse gammelt skrammel. Nu er det blevet en virkelig
fornøjelse at støvsuge med den nye Miele. Den gamle Dyson sugede
dårligt og lignede noget, der var løgn. Et aflangt monstrum i hvidt
og blåt- afrundet som en plasticboble i den ene ende og gennemsigtig. Netop
her var posen eller rettere, Dysonen var poseløs, mens støv og skidt
samlede sig i endeboblen. Man skulle ikke se for meget på den boble, før
man fik kvalme af alt det møg. En lukket støvsuger med pose er altså
det bedste for ens kvalmetærskel (selvom jeg ikke er sart)
"..well,
think I´ll just take a power-nap."
Karen er på toppen igen, mens jeg har overtaget forkølelsen og
snottet. På den anden side, så ved jeg, hvad det er. Det går
over, og det kan afhjælpes ved stærk mad (chili, hvidløg, ingefær)
samt C-vitaminer. Her i huset er der kort til snot og snue, delvis pga. træk
og kulde og den manglende opvarmning om dagen. I spørger nok, hvordan jeg
kan holde det ud men jeg skulle hilse og sige, at jeg har vænnet mig til
det. Byens mange fortræffeligheder kan altså godt opveje de uisolerede
huse. Godt med tøj og en langsom hærdning er vist det, der skal til.
Der er dejligt varmt om morgenen og hele aftenen, så det er ikke så
slemt, som det lyder til. På universitetet er det varmt hele tiden, og klimaet
er jo normalt heller ikke ret koldt herover.
Jeg kunne godt skrive meget mere, men vil vente. Næste gang må
det så handle om nye sider af byens mange spændende kvarterer bl.a.
om resterne af et gammelt arbejdermiljø i Leith og enklaver, der stadig
minder om "Huset på Christianshavn".